Mindre Større Læs højt Print
Mindre tekst Større tekst Læs højt Print
 
 
 

 

Skolemad

 

Ordning er lukket for nye ansøgereFødevareministeriet har afsat 22 mio. kroner til et pilotprojekt, der skal bane vejen for, at flere skoler etablerer forældrebetalte skolemadsordninger. Samtidig vil projektet give erfaringer med skolemad og ny viden om, hvilken betydning skolemadsordninger har for børnenes sundhed, trivsel og indlæring. Projektet skal fremme sunde kostvaner blandt børn og unge. Erfaringerne skal samles og udbredes til skolerne, så det fremover bliver endnu nemmere at komme i gang med forældrebetalte skolemadsordninger.

Skolemad til 12.500 børn
Fødevareministeriet har udvalgt de 38 skoler, der skal deltage i regeringens ambitiøse skolemadsprojekt. 12.500 elever vil i en introduktionsperiode på to måneder få et gratis sundt måltid mad.

Nogle af de 38 skoler vil tilberede maden i fællesskab i skolens køkken, andre skoler vil få maden leveret udefra, mens andre igen vil tilbyde frokostbuffeter eller sunde madpakker. Det er dog fælles, at maden skal overholde de 8 kostråd og være en del af en samlet kostpolitik.

Undersøgelse af skolemadens effekt
Samtidig har Fødevareministeriet afsat 6 millioner kroner til at få undersøgt skolemadens betydning for børns trivsel, sundhed og udvikling. Undersøgelserne skal også vurdere, hvilke skolemadsordninger, der fungerer rent praktisk og hvorfor.

 




Seneste nyt


Har skolemad effekt?
Der er behov for en grundig undersøgelse af skolemadens betydning for elevers ernæring, trivsel, indlæringsevne og koncentrationsevne. Det skal også undersøges, hvilke skolemadsordninger der fungerer rent praktisk og hvorfor.
24.07.2008 

Læs flere nyheder

 

Abonnér på nyhedsbreve fra NaturErhvervstyrelsen


 

 
  Tilføj som bogmærke, del eller publicer