Mindre Større Læs højt Print
Mindre tekst Større tekst Læs højt Print
 
 

Nordisk komité for jordbrugs- og fødevareforskning

 

Nordisk komité for jordbrugs- og fødevareforskning (NKJ) – det tidligere Nordisk Kontaktorgan for Jordbrugsforskning - blev etableret i 1965 som et kontakt- og samarbejdsorgan inden for jordbrug for de fem nordiske landes forskningsråd.
 

Formål

NKJ’s formål er at fremme en vidensbaseret jordbrugs- og fødevaresektor i de nordiske lande. For at opnå dette støtter NKJ nordisk samarbejde inden for jordbrugs- og fødevareforskning, herunder skovbrug og fiskeri.
 

Opgaver

NKJ har blandt andet til opgave at rådgive Nordisk Ministerråd i forskningspolitiske spørgsmål om jordbrugs- og fødevareforskningen og være styrende i det omfang, ministerrådet stiller nordiske midler til rådighed. 


Medlemmer

Medlemmerne i NKJ er repræsentanter for de nationale forskningsråd og ministerier, der har ansvar for landbrug og fødevarer.
 
Formandskabet cirkulerer mellem de fem deltagende nordiske lande. I perioden 2010-2013 varetager Danmark formandskabet. Sverige skal varetage funktionen fra 2014. 
 

Interessenter

De vigtigste interessenter er Nordisk Ministerråd, de nationale forskningsråd og ministerierne med ansvar for landbrugs- og fødevareforskning, samt nordiske forskere indenfor jordbrug, fødevarer, skov og fisk.

 


 

 

 

Kontakt

NaturErhvervstyrelsen

Center for Innovation

Tlf. 3395 8000

Email: innovation@naturerhverv.dk

 

Læs mere om enheden Innovation

 
  Tilføj som bogmærke, del eller publicer